Individuel terapi

Individuel terapi

I individuel terapi vil du få øget dit funktionsniveau og din trivsel. Du lærer at forstå og berolige dig selv og genvinde kontrollen. Jeg har mange års erfaring i behandling af angst, stress, depression, afhængighed/misbrug, livskriser og tab, men også erfaring med mere diffuse problemstillinger. 
 
I terapien tager jeg afsæt i nutiden, men det kan skabe stor værdi for mange at se på, hvordan tidlige erfaringer præger dem som voksne, så fortiden kan adskilles fra nutiden. Jeg giver dig nye inputs, så du får strategier til at håndtere dine udfordringer på nye måder. 
 
Ofte er der en udløsende hændelse, der får dig til at opsøge psykolog. Det er ikke altid, man helt kan sætte ord på, hvad det er, man præcist ønsker hjælp til, men sammen vil vi undersøge, hvad der giver mest mening at arbejde med.