Viden om
Depression
En klinisk depression er en alvorlig affektiv lidelse, som adskiller sig fra almindelig tristhed, sorg eller pessimisme. Har man en depression er man ofte trist, har ingen eller nedsat energi eller lyst og problemer med sin selvfølelse. Man kan have søvnproblemer, nedsat koncentration og har svært ved at forestille sig, at man nogensinde kan få det bedre.
I terapien arbejder vi med, hvad der udløser, forstærker, vedligeholder og forebygger en depression.
Almindelige symptomer på depression
-Emotionelle: uendelig tristhed, nedsat lyst og interesse, samt nedsat selvtillid
-Kognitive: selvbebrejdelser, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsproblemer
-Kropslige: træthed, forstyrrelse af søvn, appetit- eller vægtændring
-Adfærdsmæssige: rastløshed eller hæmmede bevægelser
Årsager til depression
I dag er det anerkendt at se årsagerne til depression i et biologisk, psykologisk og socialt perspektiv, hvor mange veje kan føre til en depression. Her er der tale om et yderst komplekst samspil af faktorer i udviklingen af depression.
I dag anvendes den såkaldte sårbarheds-stress-model som en arbejdsteori for udviklingen af depression. Her antages det, at grundlaget for en depression skyldes en medfødt eller tidlig erhvervet sårbarhed og en række stressende faktorer.
Det psykiske stress, der kan udløse en depression, kan være skilsmisse, dødsfald, sygdom, fyring eller på anden vis, noget der påvirker ens selvfølelse. Biologiske stressfaktorer, der kan udløse en depression, kan være alkohol, medicin, sygdomme, søvnforstyrrelser, høj alder, mangel på motion eller mangel på lys.
Hvis du har symptomer på depression, er det vigtigt, du opsøger hjælp, da der er god hjælp at hente.
Angst
Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi er særlig virksom i behandlingen af angstlidelser. Her arbejdes der både med ændring af adfærd og bekæmpelse af negative tankemønstre, som er med til at udløse og opretholde angsten.
Ved de adfærdsmæssige øvelser træner man at udsætte sig for de situationer, der giver angst, for derved at lære at håndtere angsten.
Almindelige symptomer på angst
-hjertebanken
-sveden, rysten, mundtørhed
-vejrtrækningsproblemer, trykken eller smerte i brystet
-kvalme, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse
-frygt for at miste kontrollen/blive sindssyg eller dødsangst
De fleste med angst overvurderer sandsynligheden for, at det frygtede vil ske, eller hvor alvorlige konsekvenserne vil være, hvis det frygtede skete. Samtidigt undervurderer man mulighederne for at få hjælp eller egne ressourcer til at klare udfordringerne.
Angst er en følelse alle mennesker kender til og har sikret vores overlevelse gennem evolutionen. Små mængder af angst en hensigtsmæssig følelse, der kan få os til at præstere bedre fx til eksamen eller jobsamtale eller undgå reelle farer. Hvis vi derimod har for ”for lidt” angst i sociale situationer vil der være risiko for manglende hensynstagen, at virke utilpasset og derved udstødelse fra
gruppen.
Når angsten kommer til at blive styrende for ens adfærd og påvirker ens daglige funktionsniveau, er det vigtigt at opsøge professionel hjælp. De fleste, der opsøger behandling får udbytte af den og vil opleve reduktion af angstsymptomer og færre indskrænkninger i deres dagligdag. Book tid til en samtale her.
Forskellige angsttilstande
Agorafobi: frygt for at være på steder med mange mennesker, hvor det er svært at komme væk eller ikke kunne få hjælp fx færden alene, i en bus, i toget eller fly
Socialfobi: frygt for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt
Enkelfobi: frygt for bestemte genstande eller situationer fx dyr, torden, mørke, blod, højder
Panikangst: mærkes voldsomt og opstår pludseligt og uventet. Hjertet og pulsen galoperer afsted. Mange tænker “jeg får en blodprop”, “jeg besvimer og falder om” eller “jeg mister kontrollen over mig selv”
Generaliseret angst: konstant bekymringstendens med mange kropslige symptomer, hvor man sveder, ryster og spænder i musklerne
OCD eller obsessiv-kompulsiv tilstand: tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) og/eller tvangshandlinger (kompulsioner), som man ikke kan kontrollere, selvom man kan se, de er meningsløse eller overdrevne. Man kan ikke slippe dem, da man bliver angst eller får ubehag, hvis man lader være. Den rituelle handling er et ineffektivt eller magisk forsøg på at afværge faren. Ofte drejer det sig om renlighed (især håndvask) eller gentagen kontrolleren for at sikre at potentielt farlige situationer ikke kan opstå.
Ludomani
Spiller du for meget? Eller er du bekymret for en af dine nærmeste?
Jeg er en af Danmarks bedst uddannede psykologer inden for behandling af ludomani og tilbyder specialiseret hjælp til spillere og pårørende i privat praksis. Jeg har massiv erfaring med behandling af ludomani og hjælp til pårørende fra flerårig ansættelse i Center for Ludomani og Forskningsklinikken for Ludomani.
Ludomani fører til ændringer i hjernen, som medfører nedsat sensitivitet for tab og øget impulsiv adfærd. Der kan være stor grad af ambivalens forbundet med at komme ud af ludomani. For der kan være mange grunde til at fastholde spillet, fx at genvinde det tabte, spænding eller komme væk fra ensomhed og kedsomhed. Spillet er ofte en strategi til at dulme svære følelser.
Ludomanifælden gør, at man fortsætter spillet, uanset om man vinder eller taber. Ved gevinst tænker man, ”jeg kan vinde endnu mere”, og ved tab går kamp-flugtsystemet i gang, hvor man tænker, ”jeg vil have det tabte hjem”.
Ved ludomani er der tab af kontrol, tilsidesættelse af vigtige aktiviteter og fortsat spil på trods af tydelige økonomiske, psykiske eller sociale konsekvenser.
Test dig selv her og se om du har problemer med spil
Har du behov for at spille om et stadigt større beløb for at opnå den ønskede effekt?
Bliver du rastløs eller irritabel ved forsøg på at stoppe eller kontrollere dit spil?
Har du haft gentagne og fejlslagne forsøg på at stoppe eller kontrollere dit spil?
Er du stærkt optaget af spil eller måder at skaffe penge til spil?
Spiller du for at undgå negative følelser eller problemer?
Vender du ofte tilbage til spillet for at genvinde det tabte?
Har du løjet overfor familie og venner om omfanget af dit spil?
Har du mistet eller bragt vigtige relationer, job eller uddannelse i fare på grund af dit spil?
Er du afhængig af andre for at finansiere dit spil eller betale din spillegæld?
Svarer du ”ja” til 1 eller 2 punkter er du sandsynligvis en risikoorienteret spiller og måske ved at udvikle problemer med spil.
Svarer du ”ja” til 3 eller 4 punkter er du sandsynligvis problemspiller.
Svarer du ”ja” til 5 punkter eller mere har du sandsynligvis ludomani.
Det kan være vanskeligt at søge hjælp, da skammen, løgne og fortielser om omfanget af spillet er en del af problematikken. Skam forsegler og lukker ned, og modgiften hertil er netop samtale i et trygt, professionelt rum. Book tid her til en fortrolig samtale.
Det kan være vanskeligt at være pårørende til en person med ludomani. Book tid her til en pårørendesamtale og få specialiseret hjælp til hvordan du skal forholde dig.
